Et område tæt på naturen
Velkommen til et spændende boligprojekt, hvor moderne design møder naturens materialer. Hos os finder du boliger, der er skabt med tanke for miljøet og omgivet af den rolige hverdag.
Tankerne der skaber Natskyggen
Arkitekturen der blomstrer
En Natskyggeblomst kendetegnes ved dens markante gule kerne, der ofte er omkranset af hvide blade. Her vil husfacaderne fremstå som rene træfacader eller et mix imellem hvidpudsede facader med træ. De hvide facader brydes af de indsatte facadeområder i træ, som giver boligerne et varmt og livligt udseende. Imens står træfacaderne ubehandlede og venter på, at vind og vejr medtiden skaber liv og farvenuancer.
Det ansvarlige valg
Natskyggen vil bidrage til den grønne omstilling og lave flere tiltag i denne retning. Flade tage samt tage med ensidig taghældning anlægges med tagbeplantning (sedum), som har til formål at forbedre biodiversiteten. Samtidig giver den grønbrune farve et smukt udtryk.
Alle grønne områder beplantes med planter/græssorter, som naturligt vokser i området, og beplantningen får lov at fremstå "vild med vilje”.
Af udstykningens overskudsmuld/-jord udformes bakker i de grønne områder. Dette skaber, foruden et dynamisk og varieret udtryk, bedre forhold for insektliv. Herudover tildækkes bakkerne med et lag sand, som holder på fugten og forhindrer ukrudt i at spire, så øvrige planter har de bedste vækstforhold. Udstykningens bygninger opføres alle med trækonstruktioner i de bærende dele og skal være med til at holde byggeprojektet så Co2-lavt som muligt.
Samtidigt etableres der solceller på alle tage, for at optimere den grønne energi og herved reducere belastningen af de offentlige forsyningssystemer. Alt regnvand ledes til de fællesvandsamlingsområder via åbne grøft-systemer, som bliver en del af områdets naturlige udtryk. De skiftevis våde og tørre perioder vil skabe visuel variation.
Et boligområde i bevægelse
Lokalplanens beskrivelse af de fælles vandopsamlings områder med etablering af stier og brosystemer lægger naturligt op til et område med en god intern infrastruktur. Tilgængelighed, højt til loftet og albuerum bliver en del af hverdagen for beboerne i området. Med Natskyggens sti-systemer og"vild-med-vilje"-udtryk, vil der være rig mulighed for at opleve den skønne natur, uanset om man er legende, gående, eller løbende.
Boligområdets interne stisystemer gør det let at færdes for alle beboere og gæster. Systemerne bindes sammen med de omkringliggende stier, der sikrer en let og sikker færden til eksempelvis skoler og idrætsanlæg eller en cykeltur til bymidten
Det sociale ansvar
Området udformes dynamisk med vildtvoksende natur og bakker formet af overskudsjord fra boligernes udgravning. De ubebyggede arealer i området, laves dynamiske i form af bakker, der udformes ved at genanvende overskudsjorden fra udgravningen. Bakkerne giver mulighed for at opholde sig alene og uforstyrret på den ene side af en bakke, mens der på den anden side afholdes et socialt arrangement. Der vil være plads til det hele.
Fællesområdets centrum danner rammerne for et naturlegepladsområde. Legepladsen lægger op til kreativitet, udfoldelse og mange timers leg i Børnenes Hovedstad.
Det innovative boligområde
I Natskyggen er det ikke blot facaderne, som skal afspejle den omkringliggende natur. Alle boligerne opføres i præfabrikeret råhuse i træ. Præfabrikeringen sikrer at alle konstruktionerne opbygges under kontrolleret forhold og herved optimere byggeprocessen på området, samtidigt med at det mindsker risikoen for fugtskader. Efter stor inspiration fra Træfondens "Co2-besparelsesrapport", der meget præcist illustrerer besparelser af Co2, ved at udskifte et "traditionel" byggeri med trækonstruktioner og med en global øget fokus på reduceringen af Co2 forbrug, særligt i byggerier, virker det som et naturligt valg at udforme Natskyggens boligområde, så Co2 neutralt, som muligt, ved at bruge de tiltag der allerede findes. På den måde vil Natskyggen også gøre sit for at Billund fortsat er Børnenes Hovedstad om 50 år.